Archive for the ‘Hjemme’ Category

Køleskab

juni 18, 2008

Hmmm … så går man lige til Skousen i Søborg og får besked på at det køleskab til 999 DKK, er strandet på et skib et eller andet hav i verden. “- De kommer på onsdag, bare kom forbi der, så får du køleskabet til samme pris!” … yeah right, hvad sker der tror du? “- Jamen de blev udsolgt i søndags …” siger manden fra Skousen på Frederikssundsvej. Hvem lyver?

Nå, vi må finde en andet kølig mand som kan levere varen til prisen.

Børn, mange børn …

juni 16, 2008

Denne weekend gik med at være sammen med alle børn, på kryds og tværs. Kasper havde meget ørepine (øreeksem sagde lægen), Linus var ok god denne gang, og Rasmus kom på lynvisit fredag til lørdag sammen med “Figgo” eller Christoffer som han nu hedder. Drengene passede sig selv fredag, da vi var til fest, og K og jeg fik en dejlig aften.

Lørdag gik med at rekonstruere det der gik tabt fredag, og lørdag aften lykkedes det mig at blive menneske igen, men sådan er det jo nu!

Søndag var en dag i praksis tegn, fik malet lidt på vores nye bænk i køkkenet, som vi skal bruge til at sidde og hygge ved når den anden laver mad. Jeg fik forberedt maling af spejl, lidt andet småt. Drengene kom tidlig i seng søndag aften, så jeg gik og fik ryddet lidt op på deres værelse imens de faldt i søvn begge to.

Nu begynder jeg også på at tælle ned til ferien, kun nogle ganske få uger tilbage, og jeg glæder mig helt vildt til den store tur sydpå. Der vil være dagbog at læse på denne side :-)

Teknik og kvinder

juni 10, 2008

Hvorfor er det så svært at lave simple løsninger til hjemmets elektronik? Der ligger 4 fjern betjeninger på mit sofa bord lige nu (+ en jeg har lånt til Apple TV). Jeg har prøvet på at finde en fjernbetjening der kan bruges til “alt”, men da mit Bose anlæg har en radio styret fjernbetjening, kan det ikke lade sige gøre. Ved endnu ikke om Apple TV er understøttet af de kendte standard løsninger, f eks den fra Logitech. Så jeg ender med minimum 2 alligevel.